Her er hele persongalleriet i 'Den sorte svane' (2024)

Her er hele persongalleriet i 'Den sorte svane' (1)

Amira Smajic

Jurist og TV 2s muldvarp

Kort om Amira Smajic

Amira Smajic er 36 år og dokumentarens hovedperson. Hun er en dansk-bosnisk erhvervsjurist og betegner sig selv som et bindeled mellem den danske oververdens fine facader og underverdenens skumle kroge.

I over ti år har hun arbejdet for de mest berygtede bande- og rockergrupperinger i Danmark, heriblandt Hells Angels, Bandidos, Satudarah, LTF og NNV.

Hun har rådgivet dem i spørgsmål om økonomisk kriminalitet og hjulpet dem i kontakt med repræsentanter fra ”det pæne Danmark”, såsom advokater og større erhvervsdrivende, der af forskellige årsager har haft interesse i at samarbejde med personer fra den kriminelle underverden.

Fra begyndelsen af 2022 har Amira Smajic arbejdet undercover for TV 2 – ifølge hende selv for at afsløre sandheden om de kredse, hun tidligere bevægede sig i.

- 0:00

Hør TV 2s muldvarp fortælle om sit arbejde gennem 10 år som rådgiver for store dele af den kriminelle underverden, heriblandt grupperingerne Hells Angels, Bandidos, Satudarah, LTF og NNV.

Amira Smajics rolle i dokumentaren

Som TV 2s hemmelige muldvarp genoptager Amira Smajic sin tidligere rolle som de kriminelles betroede rådgiver – men denne gang fra et kontor fyldt med skjulte kameraer og mikrofoner.

Igennem ti måneder og i samarbejde med TV 2s journalister genskaber Amira Smajic sit gamle netværk og lykkes med at afsløre alt fra byggematadorer og advokater til bande- og rockermedlemmer i alvorlige kriminelle aktiviteter.

Der er stor risiko for, at det kan gå galt. Ifølge Amira Smajic er hendes største motivation muligheden for at bryde med de kriminelle miljøer, der har præget en stor del af hendes liv. Hun insisterer på, at et offentligt opgør er nødvendigt for at undslippe den evige kreds af kriminalitet:

- Hvis ikke jeg står frem og tager afstand officielt fra det her, så ringer de jo og vil have mig med til det ene og til det andet. Du kan ikke bare sige nej, siger hun i et interview.

Da hun bliver spurgt om det værst tænkelige scenarie, lyder hendes svar:

- Det er, at der er nogen, der finder ud af det, og at jeg så bliver likvideret, inden at det her bliver vist nogen steder”.

Amira Smajic har modtaget betaling for den tid, hvor hun har skullet stå til rådighed som muldvarp. Det har fra begyndelsen været en forudsætning for samarbejdet mellem TV 2 og Amira Smajic, at hun ikke må begå kriminalitet, mens hun arbejder som TV 2s muldvarp. Disse ”spilleregler” har Amira Smajic accepteret forud for projektets begyndelse.

Til sidst i programrækken kommer det frem, at Amira Smajic har spillet et opsigtsvækkende dobbeltspil under optagelserne, hvor hun også har ført redaktionen bag lyset.

Amira Smajics baggrund

Amira Smajic er født i Bosnien og flygtet fra borgerkrigens rædsler i det tidligere Jugoslavien. Som barn kom hun til Danmark med sin familie og voksede op i Odense.

Efter at have afslu*ttet sin uddannelse som erhvervsjurist fra Syddansk Universitet i 2011, begyndte hun sin karriere hos den fynske revisor Johnny Hast Hansen, der sidste år fik en fængselsdom for groft bedrageri.

Senere åbnede hun sit eget kontor, Advokatfirmaet Smajic, i København. Her cementerede hun sin position som en nøglefigur i den kriminelle underverden, hvor hun ydede rådgivning i alt fra skattesnyd til stråmandsoperationer.

Amira Smajic har forsøgt at stoppe programmerne

Amira Smajic har anlagt sag mod TV 2 i både i by- og landsretten i et forsøg på at få programmerne stoppet.

Begge instanser har afvist hendes krav.

Her er hele persongalleriet i 'Den sorte svane' (3)

Fasar Abrar Raja

Rocker, Bandidos

Kort om Fasar Abrar Raja

Fasar Abrar Raja er 48 år og gennem mange år tilknyttet rockerklubben Bandidos. Han er tidligere dømt for blandt andet vold, trusler, våbenbesiddelse og smugling af 160 kilo amfetamin.

Officielt er Fasar Abrar Raja i dag førtidspensionist. Men sammen med en række familiemedlemmer driver han flere virksomheder inden for nedrivning.

På de skjulte optagelser afslører Fasar Abrar Raja og hans nevø, at virksomhederne bliver brugt til en bred vifte af svindelnumre, herunder hvidvask og ulovlig bortskaffelse af forurenet byggeaffald.

- 0:00

På et møde på TV 2s muldvarps kontor fortæller Bandidosrockeren på skjult kamera, at han har brugt sit eget kontor til at torturere en samarbejdspartner

Fasar Abrar Rajas rolle i dokumentaren

Fasar Abrar Raja kender Amira Smajic fra gamle dage. Han bliver hurtigt stamgæst på kontoret på Frederiksberg og benytter det i perioder nærmest som sit eget.

Derfor er det bare at lytte med, mens han for rullende kameraer afslører, hvordan han svindler.

Fasar Abrar Raja introducerer hurtigt Amira Smajic for en af sine mange lyssky forretningsmodeller: Bortskaffelse af forurenet jord og byggeaffald på steder hvor det ikke hører hjemme – for eksempel på landbrugsarealer.

Opgaverne udfører han for store velrenommerede entreprenørvirksomheder, blandt andet den aarhusianske byggegigant 1927 Estate.

Fasar Abrar Rajas baggrund

Fasar Abrar Raja er ud af en pakistansk familie. Han er vokset op i et socialt boligbyggeri på Vesterbro. Her var Fasar og hans bror centrale spillere på heroinmarkedet op gennem 90’erne.

Han er siden årtusindeskiftet dømt for en så lang række af lovovertrædelse, at han samlet ville kunne trække en strafferamme på op til 55 års fængsel, men han er gang på gang blevet erklæret utilregnelig i gerningsøjeblikket, og er derfor sluppet for straf.

Det skyldes, at Fasar Abrar Raja har en svær psykiatrisk diagnose, som han ifølge sig selv udnytter ved at spille skør foran dommer og retslæger, hver gang han havner i problemer.

Efter optagelserne til dokumentaren har Fasar Abrar Raja skiftet Bandidos ud med rockerklubben Hells Angels, hvor han i dag er prøvemedlem.

Fasar Abrar Rajas svar på kritikken

Fasar Abrar Raja har ikke ønsket at stille op til et interview. Via sin advokat oplyser han, at hans udtalelser ikke har noget med virkeligheden at gøre, og at han aldrig har foretaget sig noget af det, som fremgår af programmet.

Her er hele persongalleriet i 'Den sorte svane' (4)

Nicolai Dyhr

Advokat og tidligere partner i advokathuset Horten

Kort om Nicolai Dyhr

Nicolai Dyhr er en fremtrædende skikkelse i den danske juridiske verden. Inden dokumentaren blev sendt var han partner hos Horten Advokater, et af landets mest ansete advokathuse med omkring 350 medarbejdere.

Hans ekspertise ligger særligt inden for kuratorvirksomhed og styring af konkurser for virksomheder på kanten af økonomisk afgrund.

Nicolai Dyhrs rolle i dokumentaren

I dokumentaren bliver Nicolai Dyhr introduceret for forretningsmanden Martin Malm af TV 2s muldvarp.

Martin Malm hvidvasker penge i samarbejde med rockere og bandemedlemmer, men søger nu assistance til at lukke sine virksomheder ned, så svindlen bliver begravet, og myndighederne ikke opdager, hvad der er foregået.

På trods af at være fuldt oplyst om de ulovlige aktiviteter, udviser advokat Nicolai Dyhr ingen tøven. Han lover på de skjulte optagelser at vende det blinde øje til og giver samtidig opskriften til Martin Malm:

- Det bedste set fra din side er at aflevere et konkursbo, der er et hul i jorden, siger han og tilføjer:

- Så bliver der ryddet overfladisk op, og så bliver det lukket inden for tre til seks måneder.

Nicolai Dyhr bliver udpeget som kurator for to af Martin Malms selskaber. 15 måneder senere bliver han underrettet om, at TV 2 har søgt aktindsigt i hans redegørelser. Få dage senere melder han Martin Malm til politiet. Han afviser, at anmeldelsen havde noget med TV 2s aktindsigt at gøre.

Nicolai Dyhr stiller sig også til rådighed, da Amira Smajic præsenterer ham for Tamer Kibar, som netop er kommet ud af fængslet efter afsoning af en dom for våbenbesiddelse.

Tamer Kibar driver en shawarmarestaurant, som ifølge ham selv har opbygget en skattegæld på 2,4 millioner kroner.

Han ønsker nu at lade den gå konkurs og drive den videre i et nyt selskab – uden skattegæld. Her rådgiver Nicolai Dyhr blandt andet bandemedlemmet til at benytte et medgørligt vurderingsfirma, der vil prissætte shawarmabarens inventar så lavt, at Tamer Kibar kan købe det ud af konkursboet til spotpris, når han skal genåbne sin forretning.

Konkursen med Nicolai Dyhr som kurator bliver efterfølgende aldrig til noget. TV 2 har ikke fået bekræftet, at selskabet faktisk havde en skattegæld på 2,4 millioner kroner.

- 0:00

Over to møder på Amiras kontor aftales det, at advokat Nicolai Dyhr skal lukke Martin Malms svindelselskaber ned. Hør hvad topadvokaten svarer, da han får at vide, at selskaberne har været benyttet til hvidvask gennem en såkaldt fakturafabrik.

Nicolai Dyhrs baggrund

Siden at han færdiggjorde sin juraeksamen i 2001, har Nicolai Dyhr blandt andet arbejdet i ti år for statens advokat, Kammeradvokaten. Sideløbende har han delt sin viden som ekstern lektor på Københavns Universitet gennem otte år.

I 2009 blev han partner hos Horten Advokater og samtidig tildelt møderet for Højesteret. På det personlige plan bor Nicolai Dyhr i en lejlighed på Frederiksberg, købt for 19,7 millioner kroner.

Nicolai Dyhrs svar på kritikken

I et interview med TV 2 siger Nicolai Dyhr, at alt er gået efter bogen i de konkursboer, han har behandlet for forretningsmanden Martin Malm. Omkring sine udtalelser på de skjulte optagelser, forklarer han, at det alt sammen er noget, han siger for at skabe tillid og lokke Martin Malm til at tildele ham opgaven som kurator.

Læs interviewet med Nicolai Dyhr på tv2.dk.

Advokatfirmaet Horten oplyser, at Nicolai Dyhr - efter gensidig aftale - er udtrådt som partner i firmaet som en direkte konsekvens af hans udtalelser i programmet.

Horten har igangsat en intern og ekstern undersøgelse af Nicolai Dyhrs ageren.

Her er hele persongalleriet i 'Den sorte svane' (5)

Lise Roulund

Advokat, Advokatfirmaet Roulund

Det fremgik tidligere, at Lise Roulund står i spidsen for virksomheden Familiehandlen.dk. Virksomheden oplyser dog, at det er flere år siden, hun har været aktiv. TV 2 beklager fejlen.

Kort om Lise Roulund

Lise Roulund er advokat med eget advokatkontor i København. På overfladen er hun blandt andet specialiseret i at hjælpe flykunder med at opnå kompensation fra flyselskaber.

Hun er blevet interviewet som ekspert på TV 2 News og i artikler hos blandt andet Ekstra Bladet og B.T. Under overfladen er kundekredsen noget anderledes.

Lise Roulunds rolle i dokumentaren

“Lort med lort på”. Med de ord beskriver advokat Lise Roulund selv den situation hun er endt i, efter at hun i mere end et år har lagt konto til Bandidos-rockeren Fasar Abrar Rajas hvidvask.

På et møde på muldvarpen Amira Smajics kontor fortæller hun, at hun er bekymret for at blive afsløret og miste sin advokatbestalling. At det ikke er sket endnu, tilskriver hun sin bankrådgiver:

- Jeg tror kun, at det er fordi, at min rådgiver er direktøren i erhvervsbanken, så han har holdt hånden lidt over mig, når hans hvidvaskningsteam har spurgt: “Hvad laver den advokat der?”.

Lise Roulunds rolle i hvidvasken er at stille en såkaldt klientkonto til rådighed gennem sit advokatfirma, som de beskidte millioner kan passere igennem.

Lise Roulund har sideløbende været forsvarer for samme Fasar Abrar Raja i en sag, hvor han var sigtet for blandt andet trusler, afpresning og hvidvask.

Som hans forsvarsadvokat har hun haft adgang til politiets fortrolige efterforskningsmateriale, som blandt andet indeholder afhøringer af vidner i sagen. Dette materiale udleverer Lise Roulund i strid med lovgivningen til Fasar Abrar Raja.

Fasar Abrar Raja lægger ikke skjul på, at han skal bruge det som en form for bevismateriale, der vil sikre ham “gadens accept” til at hævne sig på de mennesker, der har forrådt ham. Eller som han selv formulerer det: “Så er du stemplet som en løgner, og så bliver du gennemsmadret”.

- 0:00

Hør advokat Lise Roulund fortælle om, hvordan hun indtil videre har undgået at blive afsløret, selvom hun lægger konto til Bandidos-rockeren Fasar Abrar Rajas hvidvask og overfører millionbeløb på hans vegne.

Lise Roulunds baggrund

På overfladen fremstår Lise Roulund som en ganske almindelig advokat.

Hun har tidligere været en del af virksomheden Familiehandlen, der yder juridisk bistand ved overdragelse af ejendomme.

Lise Roulund har også siddet i bestyrelsen for en af Fasar Abrar Rajas virksomheder. Hun valgte efter eget udsagn at udtræde efter kun to måneder, fordi en af deltagerne i virksomheden havde modtaget trusler fra en rocker.

Dette uagtet fortsatte Lise Roulund som Fasar Abrar Rajas advokat, og det var i denne periode, at hun begyndte at lægge konto til hans hvidvask.

Lise Roulunds svar på kritikken

Lise Roulund har ikke ønsket at kommentere sine udtalelser i programmet.

Her er hele persongalleriet i 'Den sorte svane' (6)

Martin Malm

Direktør og indehaver af otte selskaber

Kort om Martin Malm

Martin Malm er en 38-årig nordsjællandsk forretningsmand, der står bag en koncern med otte selskaber inden for alt fra rengøring til revision.

Flere af selskaberne tjener ifølge Martin Malm selv kun ét formål: at hvidvaske millioner af kroner for blandt andre kriminelle grupperinger.

Martin Malms rolle i dokumentaren

Martin Malm fortæller for rullende kameraer, at han bruger sine selskaber til at hvidvaske penge for blandt andre folk med tilknytning til rockerklubben Satudarah.

- Jeg har haft et system, som der ikke er andre, der har, siger han på de skjulte optagelser, da Amira Smajic spørger, om han har erfaring med hvidvask gennem udstedelse af fiktive fakturaer.

Han fortæller også, at han indtil videre har hvidvasket 20 millioner kroner gennem sine selskaber.

En af Martin Malms faste samarbejdspartnere er Bandidos-rockeren Jimmy Skjoldborg. Han står for kontakten til nogle af hvidvaskmaskinens kunder – altså, dem der har sorte kontanter, de gerne vil have vasket hvide.

Martin Malm kommer undervejs i dokumentaren ud i problemer, da hans bank begynder at få mistanke om hvidvask. Han beslu*tter derfor at skjule sine aktiviteter ved at lukke sine selskaber ned, inden at mistanken eventuelt fører til en politianmeldelse.

”Vil du høre hvordan man gør?” På skjult kamera fortæller forretningsmanden Martin Malm overraskende åbent om, hvordan han vasker millioner af beskidte kroner hvide.

Martin Malms baggrund

Martin Malm bor i Hillerød. Han holder af jetsetlivet, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem hans madblog på Instagram, hvor han lægger billeder op af sig selv i selskab med eksklusiv champagne, kaviar og andre luksusvarer.

Hvad angår Malms “kreative” måder at tjene penge på, fortæller han, at han er oplært af forskellige rigmænd og -kvinder, som han lærte at kende i 2000’erne.

Ifølge Malm var det også i den periode, at det gik op for ham, at den kriminelle underverden lever i et gensidigt afhængighedsforhold med oververdenen, og at han havde brug for begge parter, hvis han skulle nå til tops.

Eller som han forklarer det på skjult kamera:

- Det er ligesom, hvis man sidder og spiller et computerspil. Så skal du finde ud af, hvad snydekoden er for at komme hurtigt op. Når du gennemskuer hvad snydekoden er, så ved du, hvordan tingene hænger sammen.

Martin Malms svar på kritikken

Martin Malm har ikke ønsket at stille op til interview. Han oplyser kort over telefon, at han ikke mener, at TV 2 har det fulde billede.

Her er hele persongalleriet i 'Den sorte svane' (7)

Carl Richard Christensen

Ejendomsinvestor

Kort om Carl Richard Christensen

Carl Richard Christensen, også kendt som ‘Calle’, er en ejendomsinvestor, der har stået bag opførelsen af en række bygninger og virksomheder i Køge.

Han er tidligere bankdirektør og har siddet i byrådet i Køge for Socialdemokraterne.

Carl Richard Christensens rolle i dokumentaren

TV 2s muldvarp, Amira Smajic, kender Carl Richard Christensen fra gamle dage, hvor de sammen hvidvaskede millioner af kroner, som stammede fra den kriminelle underverden.

Den påstand bekræfter han selv, da Amira Smajic opsøger ham med skjult kamera. Han tilføjer, at han stadig kan hjælpe med at trylle sorte kontanter hvide:

- Du siger bare til, hvis der er noget, vi skal kigge på. Vi kan stadig lave sådan nogle smånumre, fortæller Carl Richard Christensen i dokumentaren.

På et senere møde erklærer Carl Richard Christensen sig også parat til at hjælpe, da Amira Smajic nævner, at hun har klienter, der ønsker at gemme trecifrede millionbeløb væk i skattely:

- Vi skal selvfølgelig ikke rende og blamere os med det, men det vil jeg gerne prøve at bidrage med”, siger Carl Richard Christensen.

Carl Richard Christensen afslører også, at han stadig nyder godt af sine politiske kontakter i kommunen, selvom han ikke længere er byrådsmedlem:

- Hvis man har nogle konkrete steder eller sager, hvor man skal have en lokalplan igennem … Der kan jeg godt trække på noget, fortæller han.

- 0:00

”Maksimalt skattesnyd?”. Hør optagelsen med Carl Richard Christensen, der på skjult kamera tilbyder at hjælpe med at føre trecifrede millionbeløb til udlandet - langt uden om det danske skattevæsen.

Carl Richard Christensens baggrund

Carl Richard Christensen købte sin første ejendom som 21-årig og stiftede siden selskabet CC Ejendomme, der i dag administrerer omkring 80 ejendomme og op imod et par hundrede lejemål.

Carl Richard Christensen er i dag udtrådt af direktionen, men er fortsat direktør i en række andre selskaber.

Carl Richard Christensen sad i byrådet i Køge fra 2010 til 2014, hvor han var valgt for Socialdemokraterne. Hans nære forbindelse til den nu detroniserede socialdemokratiske lokalformand i Køge Tommy Kamp har været beskrevet i blandt andet Ekstra Bladet.

Tommy Kamp har været involveret i en række skandalesager, herunder anklager om korruption og bestikkelse.

Carl Richard Christensen er tidligere filialdirektør i Jyske Bank og Roskilde Bank. I en årrække var han også direktør for Herfølge Boldklub.

Han er tidligere blevet sat i forbindelse med skattely, da hans navn dukkede op i de såkaldte Panama papers. I den forbindelse nægtede han dog, at formålet var at gemme penge væk fra Skat.

Carl Richard Christensens svar på kritikken

Carl Richard Christensen afviser i en kort telefonsamtale at kende Amira Smajic. Han er i øvrigt ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.

Her er hele persongalleriet i 'Den sorte svane' (8)

Jimmy Skjoldborg

Rocker, Bandidos

Kort om Jimmy Skjoldborg

Jimmy Skjoldborg er 51 år og fra Bagsværd. Han er fuldgyldigt medlem af rockerklubben Bandidos, hvor han er en del af landsledelsen kaldet Nationalen.

Han er førtidspensionist og har efter eget udsagn ikke haft et rigtigt arbejde, siden at han var 22 år. I klubsammenhæng er han såkaldt nomad – eller nomade – hvilket betyder, at han ikke er tilknyttet én bestemt afdeling, men rejser rundt og løser opgaver for flere forskellige afdelinger af Bandidos.

Jimmy Skjoldborgs rolle i dokumentaren

Jimmy Skjoldborg er en af nøglepersonerne i den hvidvaskoperation, der drives af forretningsmanden Martin Malm, og som har tråde til nogle af de mest prominente natklubber i København: Chateau Motel, Søpavillonen og Museo.

På et tidspunkt kommer hvidvaskoperationen i fare, da Martin Malms bank har fattet mistanke. Her bliver det Jimmy Skjoldborgs opgave at finde en såkaldt stråmand, der kan indsættes som direktør i Martin Malms svindelforetagende.

Planen er, at det er stråmanden, der skal tage en potentiel fængselsstraf, hvis hvidvasken bliver opdaget.

- 0:00

Jimmy Skjoldborg er involveret i en omfattende hvidvaskoperation, som bliver kompromitteret, da banken fatter mistanke. På denne skjulte optagelse planlægges det, hvordan der skal indsættes en såkaldt stråmandsdirektør, der mod betaling kan tage fængselsstraffen for de egentlige bagmænd.

Jimmy Skjoldborg har også til opgave at agere chauffør for klubfællen Bandidos-rockeren Fasar Abrar Raja og sørge for, at han møder op til sine aftaler.

Jimmy Skjoldborgs baggrund

Jimmy Skjoldborg har været med i Bandidos i mere end 25 år, hvilket fremgår af et særligt jubilæumsmærke på hans rockervest. Han har en nær relation til Bandidos’ Europapræsident, Michael ‘Kokken’ Rosenvold.

Vesten er også dekoreret med expect no mercy-mærket, der ifølge politiet gives til Bandidos-medlemmer, der har begået personfarlig kriminalitet på vegne af klubben. Hvad Jimmy Skjoldborg har gjort for at få denne hædersbevisning, vides ikke.

Han har aldrig siddet i fængsel, hvilket ifølge ham selv skyldes, at han er paranoid og altid følger sin mavefornemmelse.

- Jeg prøvede at regne det sammen for et stykke tid siden. Det har sparet mig for sammenlagt 120 års fængsel, fortæller Jimmy Skjoldborg på de skjulte optagelser.

At han er sikkerhedsbevidst, fremgår af flere optagelser, hvor han lægger sin mobiltelefon væk, inden at der tales om hvidvask og andre strafbare handlinger, som myndighederne kunne have interesse i at lytte med på.

I sin fritid er Jimmy Skjoldborg passioneret lystfisker med forkærlighed for tunfiskeri.

Han er også hobbyfotograf, hvilket han flittigt udøver til mærkedage og begravelser i rockerklubben Bandidos.

Jimmy Skjoldborgs svar på kritikken

Jimmy Skjoldborg har ikke ønsket at kommentere sine udtalelser i programmet.

Her er hele persongalleriet i 'Den sorte svane' (9)

Tamer Kibar

Banderelateret forretningsdrivende

Tamer Kibar er 32 år. Han er opvokset i Mjølnerparken på Nørrebro.

Han var med til at stifte gadebanden Brothas, der udspringer af netop Mjølnerparken. Her var han ifølge kilder en del af personkredsen på den kurdiske fløj af banden. Den fløj, der senere stiftede gadebanden NNV, hvor Tamer Kibar fortsat plejer omgang med flere ledende medlemmer.

Han er dømt for våbenbesiddelse af to omgange.

Tamer Kibars rolle i dokumentaren

Første gang, vi møder Tamer Kibar, præsenterer muldvarpen Amira Smajic ham under navnet ‘Wassem’.

Han agerer mellemmand og skal hjælpe med at sætte et møde op med en af Amira Smajics gamle kontakter på Christiania. I den forbindelse fortæller han, at Amira Smajic har fået ry i miljøet for at være “utilregnelig”:

- Utilregnelige mennesker, man holder jo øje med dem. Og går du den forkerte vej, så giver man dem et nakkeskud, siger han.

Undervejs i dokumentarserien optræder Tamer Kibar igen under navnet ‘Wassem’ i forbindelse med et møde, hvor han udtrykker ønske om Horten-advokaten Nicolai Dyhrs hjælp til at få sin shawarmabar erklæret konkurs for at slippe for en skattegæld.

Senere dukker ‘Wassem’ op igen. Denne gang er det i forbindelse med Bandidos-rockeren Fasar Rajas trusler mod Amira Smajic. I den forbindelse truer Tamer Kibar Bandidos-rockeren med “en kugle i hovedet”. Truslerne får Fasar Raja til at trække i land.

Kort efter lykkes det redaktionen at afsløre Tamer Kibars sande identitet. Redaktionen genskaber også en lydoptagelse, som Amira Smajic bevidst har forsøgt at slette.

På optagelsen kan man høre en samtale mellem Tamer Kibar og TV 2s muldvarp, Amira Smajic. De taler om et større kontantbeløb, som de har afleveret i en taske, hvilket får redaktionen til at konstatere, at de tilsyneladende er involveret i hvidvask.

- 0:00

Tamer Kibars baggrund

Tamer Kibar er tyrkisk statsborger, men er født i Danmark. Begge hans forældre arbejder inden for rengøringsbranchen.

Han har i en periode drevet shawarmabaren Boys. Han har flere domme for våbenbesiddelse. Senest i 2021. Her fandt politiet en pistol med lyddæmper gemt i et hulrum i en kælder på Frederiksberg.

Politiet opsatte et skjult kamera ved gemmestedet og byttede pistolen ud med en attrap. På politiets skjulte optagelser afsløres Tamer Kibar som våbnets ejer.

Tidligere er han ligeledes dømt for at være i besiddelse af en revolver med skarpe patroner, og for at bære en ulovlig kniv i det offentlige rum.

Tamer Kibars svar på kritikken

Tamer Kibar er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser.

Amira Smajic erkender i et skriftligt svar, at det var hende, der slettede lydfilen, og begrunder det i, at den indeholdt private samtaler.

Advokat Nicolai Dyhr, som Tamer Kibar mødes med hos advokathuset Horten, forklarer, at han blot talte Tamer Kibar efter munden og ikke havde til hensigt at medvirke til svindel.

Se interviewet med Nicolai Dyhr på tv2.dk.

Her er hele persongalleriet i 'Den sorte svane' (10)

Martin Odgaard

Ejendomsudvikler og partner i selskabet 1927 Estate

Kort om Martin Odgaard

Martin Odgaard er ejendomsudvikler og partner i den aarhusianske byggegigant 1927 Estate, der står bag byudviklingsprojekter i milliardklassen på tværs af landet.

I den forbindelse arbejder han sammen med Bandidos-rockeren Fasar Abrar Raja, som har stået for bortskaffelsen af forurenet jord fra to af Martin Odgaards byggeprojekter.

Martin Odgaards rolle i dokumentaren

“Jeg har ikke noget problem med at bevæge mig i gråzonen”. Sådan præsenterer Martin Odgaard sig selv, da han besøger Amira Smajics kontor for at drøfte et fremtidigt samarbejde. Hans definition af en gråzone er dog bredere end de flestes.

Den rummer nemlig – ifølge ham selv – klare ulovligheder såsom manipulation med jordprøver og dumping af forurenet byggejord på landbrugsarealer.

Og selvom det kræver lidt betaling under bordet, er der penge at spare, fortæller Martin Odgaard:

- Det koster, men det er billigere, siger han på de skjulte optagelser i dokumentaren.

- 0:00

Hør Martin Odgaard fortælle om sit samarbejde med Bandidos-rockeren Fasar Abrar Raja, og hvordan de sammen har dumpet forurenet jord på et landbrugsareal.

Martin Odgaards baggrund

Martin Odgaard er uddannet byggeleder og har siden 2020 arbejdet for ejendomsudvikleren 1927 Estate i Aarhus.

Virksomheden har et erklæret mål om at eje ejendomme for ti milliarder kroner inden for de kommende år og arbejder sammen med virksomheder som DSB og mejerikoncernen Arla.

Martin Odgaard er blandt andet ansvarlig for et større projekt i Vallensbæk Strand med opførelsen af lejeboliger på i alt 26.000 kvadratmeter.

Grunden husede tidligere en benzintank, og derfor var jorden under byggeriet svært forurenet. Alligevel endte 10.000 ton af den – ifølge Martin Odgaard selv – på et landbrugsareal. Dette skete angiveligt efter aftale med landmanden, der fik betaling under bordet.

Martin Odgaards svar på kritikken

Martin Odgaard afviser, at hans udtalelser i programmet har hold i virkeligheden. Han fremfører, at han udelukkende forsøgte at imponere Amira Smajic, fordi ”hun var en pæn pige”. Han afviser at kommentere på de 200.000 kroner, som han gennem mellemmænd har fået overført fra Fasars selskab.

1927 Estate har suspenderet Martin Odgaard på baggrund af udtalelserne på de skjulte optagelser. De oplyser desuden, at de har meldt ham til politiet.

De har nu hyret Rambøll til at undersøge håndteringen af jorden fra Vallensbæk.

Virksomheden fastholder dog samtidig at have redegjort for al jordkørsel fra projektet.

TV2 kan dog i mails fra en tilsynsførende hos Cowi se, at han i forløbet konstaterer, “at der ikke var styr på jordhåndteringen” og kalder jordhåndteringen ”ikke lovlig”.

TV 2 kender til tre jordmodtagere og landmænd, der har afvist at modtage jord fra Vallensbæk af frygt for forurening. En fortæller, at han blev tilbudt et større kontantbeløb for at modtage jorden, men afviste.

TV 2 har ikke været i stand til med sikkerhed at identificere den mark, hvor jorden ifølge Martin Odgaard skulle være endt.

TV 2 har dog fundet en grund med beskyttet natur, som ifølge flere kilder og dokumenter ulovligt har modtaget jord fra Vallensbæk.

1927 Estate anfægter dette blandt andet med henvisning til, at grunden ikke optræder i virksomhedens dokumenter.

Her er hele persongalleriet i 'Den sorte svane' (2024)

References

Top Articles
Latest Posts
Article information

Author: Kareem Mueller DO

Last Updated:

Views: 5720

Rating: 4.6 / 5 (46 voted)

Reviews: 93% of readers found this page helpful

Author information

Name: Kareem Mueller DO

Birthday: 1997-01-04

Address: Apt. 156 12935 Runolfsdottir Mission, Greenfort, MN 74384-6749

Phone: +16704982844747

Job: Corporate Administration Planner

Hobby: Mountain biking, Jewelry making, Stone skipping, Lacemaking, Knife making, Scrapbooking, Letterboxing

Introduction: My name is Kareem Mueller DO, I am a vivacious, super, thoughtful, excited, handsome, beautiful, combative person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.